I sin Mesterlære fortæller Knud Romer, at en af hans forfatterlivs største fortrydelser er, at han aldrig har formået at indrette sig i sin arbejdsdag. Han ville ønske, at han havde grebet det an som Richard Strauss, der i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skrev sine ”rige, svulstige, patetiske” partiturer i kontortiden. Den tyske komponist stod op om morgenen, begav sig hen på sit kontor og komponerede, og så gik han hjem og holdt fri.

”Sådan har jeg ikke grebet det an,” sammenfatter den danske forfatter i kapitel 8, ’Gid man var en kontorist’, i sin Mesterlære. Han fortæller, at hans anden roman, ’Kort over Paradis’, blev til om natten på en cocktail af hvidvin og marijuana, når familien var gået i seng – en arbejdsmetode, han ikke vil anbefale andre at benytte sig af. Nej, gør som Strauss: Find et kontor, gå på arbejde, hold fyraften.

Knud Romers selverkendelser fik Mesterlære til at tænke på, at forfatterens værksted på det nærmeste har udviklet sig til en fotografisk genre for sig selv – se bare dette spektakulære billede af den svenske forfatter Jan Guillou i sin skrivehytte dybt inde i en skov i Östhammar nord for Stockholm, som Joachim Ladefoged tog for Jyllands-Posten sidste år, og som Mesterlære lige siden har haft hængende på en inspirationstavle. Ah, det er her, magien sker.

Den italienske illustrator Matteo Pericoli har taget genren et skridt videre: I bogen ’Windows to the World’ har han tegnet udsigten fra 50 af verdens største forfatteres skriveborde – vi er blandt andre med Chimamanda Ngozi Adichie i Lagos, Emma Larkin i Bangkok, Karl Ove Knausgård i Glemmingebro og Omar Pamuk i Istanbul, og hver forfatter skriver i en tilhørende tekst om den inspiration, eller måske mangel på samme, de øjner, når de kigger ud ad vinduet … Nyd selv udsigterne her.