”I kender godt de mennesker, der stadig sidder og snakker om deres eksmand, og når man så spørger, hvornår var det, I blev skilt, så er det 18 år siden. Skal man være sådan en?”

Når Hella Joof i kapitel 2 i sin Mesterlære taler om at tage ansvar – ”tag ansvaret for dine egne følelser. Tag ansvaret for de situationer, du befinder dig i” – henviser hun til Aktantmodellen, som hun benytter sig af i sit virke som manuskriptforfatter og filminstruktør. Analysemodellen giver dig et overblik over din histories vigtigste karakterer og deres relationer til hinanden.

Aktant kommer fra det latinske actus, der igen betyder handling. En aktant er altså én, der handler, og dem er der seks af i Aktantmodellen – først og fremmest filmens hovedperson, også kaldet subjektet, som gennemgår en konflikt eller er på en mission for at nå et mål, også kaldet objektet. Objektet kan være en genstand, noget abstrakt som frihed eller en person, som subjektet for eksempel er forelsket i eller vil hævne sig på.

”Jeg går meget op i at være subjekt,” som Hella Joof siger i kapitlet.

”Når man er subjekt i sit eget liv, så er man den, der skal et sted hen og udvikler sig. Hvis man er objekt, så er man den, der er udsat for andre menneskers handling.”

Gæt selv hendes svar på det spørgsmål, hun stillede i begyndelsen af denne artikel. Vil du være sådan en, der år efter år sidder og mukker over din eksmand, eller …

”Nej! Videre!”

Du kan gå på videre opdagelse i Aktantmodellen her og købe adgang til alle kapitler her.