Okay boomer – genYZ er din nye chef

kr. 299,95 DKK

I sin Mesterlære fortæller Det Kongelige Ballets balletmester, hvordan han identificerer og udvikler talent. Til dig, der vil på yderligere opdagelse i Hübbes faglighed, deler han her sin helt personligt kuraterede liste over værker, han er rundet af som balletdanser og leder.

”Jeg er jo en boomer! Lige pludselig er jeg blevet 55, og jeg leder altså mennesker, som er 20-25 år. Mens jeg bliver ældre, kommer der hele tiden nye unge til, og de ser verden anderledes, hvad angår seksualitet, køn, race, ditten, dutten, datten. Der står jeg som en midaldrende, hvid mand i en magtfuld stilling og skal finde ud af, hvordan jeg er leder for dem, hvordan jeg connecter med deres generation, hvordan jeg kan bygge bro i stedet for at skabe kløfter. Og her er det vigtigste, har jeg lært af denne bog, at lytte. At lytte til ungdommen og prøve at forstå, hvor de kommer fra. Hvad er der for meninger eller overbevisninger de har – og hvorfor? Man skal altså imødekomme hinanden, men også stille spørgsmål. Det nytter ikke at stå på hver sin flanke og råbe ad hinanden. Så bogen har nok hjulpet mig til at stå mindre stejlt på mit. Det nytter ikke, at jeg kun tror på mine egne idéer og holdninger, men jeg kan heller ikke smide alt over bord. Hvis vi skal arbejde sammen, er vi nødt til at finde et sted med samhørighed, hvor vi kan mødes. Det kan være, at vi skal sætte en gammel ballet op, der måske rummer nogle lidt bedagede holdninger til kvinder eller til sorte mennesker, hvor den unge generation opponerer og siger, at det vil de ikke danse. Hvordan fanden kommer vi så rundt om det? Der er stadig fantastiske trin – er der noget, vi kan lirke på? Så prøver vi at finde melodien sammen, at bevare noget gammelt og tilføje noget nyt. Men det lykkes ikke altid. For et år siden skulle vi lave ’Othello’, hvor der var en afrikansk krigerdans, som danserne syntes tangerede noget racistisk, og som de derfor opponerede imod. Den kan vi ikke stå inde for, sagde de, og så tog jeg den af plakaten.”



Denne udgave:

  • Bog
  • Dansk
  • 180 sider