Masters of Light: Conversations with Contemporary Cinematographers

Den danske filmfotograf Charlotte Bruus Christensen har lært af fagets bedste, og i sin helt egen Mesterlære sammenholder hun de erfaringer med sin egen primære metode: udviklingen af moodboards. Den metode anbefaler hun i øvrigt til alle, der kæmper med at skærpe deres idé. Til dig, der vil på yderligere opdagelse i Charlotte Bruus Christensens faglighed, anbefaler hun her Master of Light: Conversations with Contemporary Cinematographers af Dennis Schaefer og Larry Salvato.

^{"Da jeg stadig boede hjemme på Brogård i Sværdborg på Sydsjælland, solgte min far en anden gård, vi havde i byen, til filmkomponisten Hans-Erik Philip. Vi begyndte at ride ture på vores heste sammen, og det gjorde vi, fra jeg var 12, til jeg var omkring 18. Hans-Erik Philip, som havde lavet musikken til blandt andet tv-serien ’Fiskerne, var den første, jeg viste de billeder, jeg havde taget hjemme på gården med mine forældres feriekamera, til, og på et tidspunkt sagde han til mig: ”Du ved godt, at der et job, hvor man laver det der, ikke?! Når du går i biografen, så er der en, der har fotograferet de billeder, du kigger på.” Det havde jeg ikke lige tænkt over på den måde, men Philip tilføjede også ret hurtigt, at jeg måske hellere skulle satse på at skrive manuskripter eller instruere, for der fandtes stort set ikke nogen kvindelige filmfotografer. Han lånte mig alligevel ’Masters of Light’, og det var i den bog, at jeg stiftede bekendtskab med, hvad jobbet som filmfotograf i det hele taget gik ud på. Det var en ret intens bog for et ungt menneske, der ikke vidste noget om emnet. Bogen består af samtaler med alle de dygtigste filmfotografer – John A. Alonzo (bl.a. ’Chinatown’, red.), Michael Ballhaus (bl.a. ’Goodfellas’, red.), Sven Nykvist (bl.a. ’Fanny og Alexander’, red.), Vittorio Storaro (bl.a. ’Sidste tango i Paris’ og ’Dommedag nu’, red.), Vilmos Zsigmond (bl.a. ’The Deer Hunter’, red.) … Det er ikke en teknisk bog, men i højere grad en spirituel bog: Den handler mere om, hvordan du er filmfotograf – om identiteten som filmfotograf – snarere end hvordan du arbejder som filmfotograf. Efter at jeg havde læst den, tænkte jeg, at det jo var det fedeste job i hele verden, og at det da sagtens kunne være et job for kvinder. Den bog gav mig en indre tro på, at det jo var det, de fortæller om, jeg også skulle.}

‍
^{Jeg kan stadig i dag godt tænke over, hvordan jeg fylder min jobtitel ud. Og det er jo ikke kun en titel, jeg selv forholder mig til, men også det, jeg er i andres øjne. Jeg kan huske, at nogle af de store mestre i bogen beskriver følelsen af at være stresset på settet – man ved godt, at den der lampe står forkert, og at man ikke har styr på det lige nu – men en filmfotograf står helst med hænderne på ryggen og kigger lidt. Man går roligt over til lampen, og selv om man har megatravlt, vender man lige lampen og kigger lidt mere. Bogen fremstiller jo den klassiske filmfotograf som en gammel mand med et pan glass om halsen og en lysmåler i siden, og den mand kan jeg godt blive, når jeg er allermest stresset. Så siger jeg til mig selv: Nu er det nu, du lige står helt roligt og klør dig i det skæg, du ikke har. Selv om jeg har en panisk følelse indeni. Jeg flytter lidt på lyset. Det handler om at bevare respekten – at man viser, at man har styr på det. Filmfotografer går ikke i panik og løber hen til lampen. Man bliver nødt til at eje situationen. Også når man har begået fejl. Man bliver nødt til at have den aura, når man er filmfotograf."}

‍

‍Denne udgave:

• Bog, paperback
• Engelsk
• 374 sider

‍